Pædagogisk tilsyn 2017

Holbæk kommune har pædagogisk tilsyn med Børneøen Munkholm. Her kan seneste tilsynsrapport læses:

Tilsynsrapport Munkholm
Tilsynet er foretaget D. 18. August 2017
Tilsynsførende Marianne Preus Sørensen – Lærings- og udviklingskonsulent – Fagcenter for Læring og trivsel, Holbæk Kommune – preus@holb.dk
Deltagere ved tilsynet Pædagogisk leder – Line Meyer
Ejer – Pernille Lindblom
Medarbejderrepræsentant – Mette Jensen
Forældrerepræsentant – Michael Stenum
Fakta:
Børnehuset er en privat institution med 32 børn fordelt på lille-, mellem- og store-gruppe. Børnehuset Munkholm – også kaldet Børneøen – er beliggende i et ældre bindingsværkshus på den landfaste ø Munkholm. I den pædagogiske praksis arbejdes der Waldorf-pædagogisk, dvs. ud fra Rudolf Steiners menneskesyn. Det vil først og fremmest sige, at visionen er at skabe en barndom med plads til leg og fysisk udfoldelse, sunde og naturlige sanseoplevelser, og en daglig rytme, der på alsidig vis stimulerer hele barnet.
Arbejdet med den pædagogiske læreplan:
Der arbejdes med afsæt i den pædagogiske læreplan både som fundament under hverdagens praksis og i særligt tilrettelagte læringsforløb.
Der er generelt en stor opmærksomhed på børnenes læring og trivsel. Opmærksomheden gælder ikke mindst i forhold til læringsudbyttet af dagens rutiner. Fx i store-gruppen, når børnene (en uge ad gangen) hjælper med at gøre sengene klar. Ansvar avler selvværd og selvtillid. Eller fx som (motorisk) vejledning til barn i mindste-gruppen: ”Læg æblet, så du kan tage koppen i hånden”. Eller når de voksne på skift tilfører viden om dyr til børn der leger med terrarier. Barn: ”Jeg har fundet 3 vandbiller og en frø- de kan godt lide vand”. Børnene forhandler hvad der er godt for billerne i vandet – blade eller sten? Børnene leder efter flere dyr, og den voksne vejleder opmærksomt.
Børnehuset arbejder med et tema i perioder på 2 mdr. henover hele året. Der holdes årstidsfester med børnene ca. 1 gang om måneden, hvor tiden op til bruges på at forberede festen. En ugedag fungerer som ”krea-dag” i alle grupper. Her arbejdes med kreative udtryk og materialer i et nøje tilrettelagt læringsrum. Derudover viser og bruger de voksne håndarbejde henover dagen (fx filtning), som et efterlignelsesværdigt tilbud om deltagelse til børnene.
Den pædagogiske læreplan beskriver i høj grad hvordan man tilsigter børnenes læringsmiljø, men kan se ud til at mangle specifikke læringsmål. Specifikke læringsmål kan være
hjælpsomme både til at målrette aktiviteter, samt i forbindelse med dokumentation og evaluering. I tilsynsdialogen havde vi en spændende dialog om hvordan konkrete læringsmål kan benyttes til at retningssætte læringsaktiviteter og der var stor åbenhed for justeringer, ligesom der var opmærksomhed på, at mange temaer fx også kan planlægges således at særligt udvalgte mål fra alle læreplanstemaer kan rummes i temaarbejdet. Der lægges vægt på at træne børnenes kompetencer, så de er bedst muligt rustet til skolestart.
Naturen prioriteres højt som læringsrum. Fx går alle ofte ud efter formiddagsmaden, og der spises frokost ude mandag, onsdag og fredag, og enkelte dage laves der bål-mad. Hver formiddag samles alle børnegrupper til formiddagssamling. Samlingen styres en uge ad gangen på skift blandt medarbejderne:
Alle er ude. Børnene leger i mindre grupper. Nogle med terrarier, andre hos kaninerne og andre igen graver i sandkassen. Alle voksne rejser sig. Bevæger sig hen i en rundkreds og synger undervejs: ”Kom og vær med til sangleg. Så tager vi hinanden i hænderne”…. Flere børn stiller sig i en ring. Tager hinandens hænder. Voksen: ” Det bliver godt at lege videre efter samling”. Et barn, der sidder i sandkassen siger: ”Øv nu skal vi have samling”. Han rejser sig. Løber hen til de andre. De voksne stiller sig spredt i rundkredsen. Alle børn og voksne holder hinanden i hænderne. De ligger materialer på bordet. Samlingen indledes med en navneleg. En voksen siger: ”Skal vi sige godmorgen til kroppen?” Derefter synges en sang om kroppen. Børnene deltager med fagter og hop. De smiler. Der synges forskellige sange. I nogle sange indgår roller. Nogle børn klædes ud på skift og spiller rollerne. De griner og spiller skuespil. Samlingen varer ca. en halv time.
Det er tydeligt i observationen, at børnene kender sangene, og at de nyder at indtage de forskellige roller. Det er ligeledes tydeligt, at samlingen er forberedt og tilrettelagt som et bevidst reflekteret forløb. Alle børn deltager aktivt, men i forskellige grader. En mindre uro i kredsen ignoreres af de voksne, som blot fortsætter aktiviteten, og det bevirker at uroen lægger sig. Der tales i øvrigt om de gule marker og høsten. En samtale der relateres til den kommende høstfest. Efter samlingen er slut, så løber de fleste børn tilbage til den leg de kom fra.
Det pædagogiske personale udarbejder børnebeskrivelser som dokumentation for og evaluering af børnenes læring. Disse børnebeskrivelser anvendes dels til at tilrettelægge relevante tiltag og aktiviteter, og dels som afsæt for forældresamtaler. Børnebeskrivelserne omhandler det enkelte barn. I det hele taget vægtes dokumentation som grundlag for evaluering. Det pædagogiske personale udarbejder fx små narrativer (ca. 2 pr. uge) og disse bruges til evaluering. I tilsynsdialogen blev det tydeligt, at arbejdet med dokumentation og evaluering er velreflekteret og giver mening i personalegruppen, i særdeleshed som grundlag for udvikling af den pædagogiske praksis.
I tilsynsdialogen drøftede vi brugen af IT som redskab for læring. Som Steiner-inspireret Børnehave arbejdes der umiddelbart ikke med IT. Vores drøftelse handlede om hvordan man kan finde argumenter og måder (indenfor Steinerpædagogikken) til at anvende IT som et relevant læringsredskab, fx så læring sker i bevidst udvalgte situationer og i samspil med andre (voksne og børn).
Der opleves generelt en stor åbenhed og lyst til læring og refleksion, både under observationerne og i tilsynsdialogen.
Opsamling:
Der arbejdes reflekteret, systematisk og yderst kvalificeret med den pædagogiske læreplan, både som grundlag for temaer/læringsforløb såvel som et fagligt fundament i den daglige pædagogiske praksis. Arbejdet dokumenteres og evalueres. Der arbejdes systematisk med det enkelte barns læring og trivsel, og det sker i tæt samarbejde med forældrene.
Zonen for nærmeste udvikling:
• Den pædagogiske læreplan kan med fordel revideres, således at der fremgår konkrete læringsmål, der er egnede for evaluering indenfor alle seks læreplanstemaer. I så fald I vælger at revidere den pædagogiske læreplan, så skal den sendes til fagcentret til godkendelse
• Der kan med fordel kigges efter et kvalificeret redskab til systematisk evaluering af børnegruppens kompetencer. Det væsentlige er at skabe nuancerede og systematiske data, der kan bruges som grundlag for tilrettelæggelse af tiltag i barnets/børnegruppens ”Zone for nærmeste udvikling”, med det sigte at skabe progression i alle børns læring og trivsel.
• Der kan arbejdes videre på at inddrage børneperspektivet i tilrettelæggelse af de pædagogiske aktiviteter – 50 % børneinitierede og 50 % vokseninitierede

Sprog

sprogvurderinger

Børnehuset arbejder dagligt med sproget både gennem dialog børn-børn, børn-voksne og voksne-voksne. Hvis børnene siger noget ”mindre pænt”, får de et alternativ fra de voksne. Hvis barnet udtaler et ord forkert, gentages sætningen med den rigtige udtale. Der tales fx om farver når der males, eller om græsset i naturen eller om kaninernes liv i kaninburet osv. På tilsynet blev der observeret en række sproglige interaktioner mellem voksne og børn. Fx var der dialog ved formiddagsmaden i mellemgruppen om hvad børnene skulle i weekenden og der blev spurgt nysgerrigt ind til det enkelte barn, således at børnene blev initieret til at sige mere.
Børnene samles dagligt til sangleg og rim/remser. Der bliver dagligt formidlet eventyr, ikke som højtlæsning fra bog, men som fri fortælling. Her vises dukker til mellemgruppen og stor-gruppen. Eventyrets længde, ordvalg og handling er valgt ud fra børnenes alder. Både sange og eventyr er udvalgt til årstiden, og det er altid den voksne der igangsætter. Der evalueres løbende.
Personalet skriver dagbog omkring sprogbrugen og det at tale pænt til hinanden. Dagbogen hænger tilgængeligt og der sættes opslag op med ”ugens eventyr”, således at forældre og børn kan tale om det hjemme og børnene evt. kan genfortælle for deres forældre. Forældrene kan også se/købe sangbog eller eventyrbog.
Børnehuset inddrager løbende den kommunale sprogkonsulent, der er en rigtig god hjælp, både i forhold til enkelte børn, grupper og udviklingen af det sproglige læringsmiljø.
Der er bøger til rådighed i børnehøjde i alle grupper.
Sprogvurderinger
Sprogvurderinger tilbydes alle forældre. 4 forældrepar har fravalgt tilbuddet, men de øvrige 3-årige har deltaget i en sprogscreening. Sprogvurderingerne gennemføres rettidigt. Der er foretaget en enkelt sprogscreening af en femårig, som opfølgning på en tidligere screening. Denne viste stor fremgang og alderssvarende sprog.
Opsamling:
Der arbejdes med både almene, særlige og fokuserede sprogindsatser. Der foretages rettidige sprogvurderinger af alle treårige og femårige i dagtilbuddet, og disse sprogvurderinger benyttes i tilrettelæggelsen af nye indsatser.
Zonen for nærmeste udvikling:
• Der kan med fordel fortsat videreudvikles på de sproglige interaktioner mellem voksne og børn, således at børnene understøttes yderligere til gensidig dialog/kommunikation. I den forbindelse kan I fx lade jer inspirere af følgende teorier og gerne i kombination: 1) Tomasellos begreb ”Fælles opmærksomhed” (Thomsen 2009) 2) ”Strive for five” (Bylander og Krogh 2015) og 3) ”Barnetilpasset tale” (Hagtvet 2004, Svensson 2011). Dette (udviklings)arbejde kunne fx gennemføres som et aktionslæringsforløb for hele huset.
• Man kan samle børn i mindre grupper til relevante sproglige aktiviteter med særlig fokus på ”zonen for nærmeste udvikling”, således at alle børn løftes uanset niveau

Det psykiske børne- og læringsmiljø:
Børnenes individuelle behov forsøges tilgodeset. Derfor prioriteres den løbende dialog internt i personalegruppen og med forældrene højt. Netop for at sikre, at hvert enkelt barns trivsel og læringsmæssige behov inkluderes i praksis. På tilsynet blev det fx observeret hvordan en lidt utryg dreng, der var ny i børnegruppen, fik mulighed for at deltage i en aktivitet med en voksen i periferien af en aktivitet for hele børnegruppen, der for ham virkede for uoverskuelig. Sammen hang de neg op på en snor til den kommende høstfest, mens de øvrige børn holdt samling. Som tilsynsdialogen viste, selvfølgelig med det sigte at udvide hans deltagelse i børnegruppen i takt med hans tryghed. Hensynet til det enkelte barns behov fremhæves af forældrene, der oplever delt viden og fx god overlevering mellem lille, mellem og stor-gruppen.
Den observerede pædagogiske praksis vidner om et stort fokus på at skabe ”bløde overgange” mellem aktiviteter. Fx synger personalet roligt, mens de selv begynder at samle legetøj op fra gulvet: ”Enhver tager en ting……”. Denne handling fungerer efter hensigten, som et ”efterlignelsesværdigt tegn/spejl” til børnene om at hjælpe med oprydningen inden der skal spises formiddagsmad. Enkelte børn hjælpes og støttes i løft og indsamling af legetøj, men alle
deltager. ”Sov godt baby” siger en dreng til dukken, som han netop har lagt i sin vugge. Børnene finder herefter roligt selv deres pladser ved bordet. Og en anden voksen spørger syngende i garderoben: ”Skal jeg lægge det klar til dig? Jeg vil hjælpe dig”. Og mens en dreng selv tager tøj på, synger hun: ”Se, hvad jeg kan – jeg kan tage tøj på nu – det plejer jeg også altid at ku´”.
På stuen skal mellemgruppen have formiddagsmad. De to voksne er fordelt i hver ende af bordet. Den voksne skærer frugten ud. I tilsynsdialogen drøftede vi derfor børnenes læringsmæssige udbytte af deltagelse. Det er der opmærksomhed på. Fx smører børnene selv maden til frokost, men om formiddagen er der bevidst mindre fokus på motorik og mere på den sproglige læring gennem dialogen. Denne prioritering fremstår som en bevidst reflekteret pædagogisk praksis. Børnene kan (demokratisk) vælge mellem knækbrød eller ris-kiks, banan eller æble. På bordet står to grønne lys. Grøn er symbolet på fredag. Børnene lærer derved at identificere farven og relatere farven til en ugedag. Denne kobling af konkreter (lys) er meget gavnlig for børnenes læring af det mere abstrakte (ugedagene).
De voksne tilfører viden til børnenes leg, fx om hvad en snegl spiser og om den kan tåle at være under vand. Yderligere sætter de ord på det de gør. Børnene lytter til de voksne, kigger på dem når de taler, og svarer gerne med deres egne fortællinger. Der skældes ikke ud. Der råbes heller ikke på tværs af haven, men de voksne bevæger sig over til børnene i stedet.
Det pædagogiske personale møder børnene med anerkendende kommunikation, dvs. med en nærværende og lyttende tilgang. De kommunikerer generelt i børnehøjde og bruger rolig og justeret stemmeføring. Dette ses fx i den voksnes reaktion, når et barn taber banan på gulvet og hun stille siger ”pyt, du tager bare en ny, når du har samlet den op” eller når en dreng fortæller fantasifuldt om hvad der skal ske i weekenden, så lyttes der og spørges nysgerrigt ind.
Opsamling:
Personalet har en anerkendende tilgang til børnene, og mødet med det enkelte barn er præget af omsorg og respekt. Der fremstår et godt og reflekteret psykisk børne- og læringsmiljø.
Zonen for nærmeste udvikling:
• I kan med fordel finde ny forskningsbaseret inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan og udvikling af læringsmiljøet, fx gennem EVA´s udgivelse Bakspejlet eller arbejdet med ICDP (International Child Development Programme)
Det fysiske børne- og læringsmiljø:
Det fysiske børnemiljø fremstår æstetisk med lyse (gule og lyserøde) pastelfarver på væggene. Møbler og interiør er i træ/naturmaterialer. Gardinstængerne er fx lavet af afbarkede kæppe, og der står en stor antik træseng med dyne og puder, som børnene kan lege i. Rundt omkring står små buketter i vaser med blomster og aks. Belysningen er dæmpet, men ikke mørk. Der står levende lys i stager i næsten alle rum.
I grupperummene er der alderssvarende legetøj, fx bøger, dukkehus, køkken, små legekroge, klodser mv. Der er stole og borde i både børne og voksen højde.
Ugens eventyr fremgår af opslagstavlen. Det har den betydning, at forældrene har mulighed for at følge med og spørge ind.
Der er ganske få børneprodukter synlige i børnehavens læringsrum, fx malerier og sommerfugle. I tilsynsdialogen drøftede vi betydningen af synlige spor for børnenes alsidige personlige og sproglige udvikling, og der vil fremadrettet være mere fokus på dokumentation af denne type.
I læringsrummet ude vægtes legeredskaber i træ og naturens mange muligheder for læring. Der er sandkasse under tag og i haven, buske, urtehave, sanse/dufthave, balancebane, togbane i træstammer, kaniner mv.
Der er et overdækket rum ude, hvor børnene sover i barnevogne/krybber.
Den kommende høstfest har sat sig spor rundt omkring i huset og ude på legepladsen. Der hænger aks på snore, kranse på vægge m.v.
I tilsynsdialogen blev det undersøgt hvor vidt der var fulgt op på påbud noteret i seneste brandtilsynsrapport (24. oktober 2016), idet opfølgning ikke var registreret elektronisk. Dialogen viste, at alle påbud var blevet udbedret umiddelbart efter, men at de ved en fejl ikke var blevet registreret. Registreringen er nu foretaget.
Opsamling:
Det fysiske børne og læringsmiljø opleves æstetisk og stimulerende for børnenes alsidige læring og trivsel.
Zonen for nærmeste udvikling:
• Dokumentation til synliggørelse af den pædagogiske praksis (fx fotos, børnenes produkter, familiehuse mv.) kan med fordel hænges mere systematisk i børnehøjde (fx i dokumentationsskabe). Dette vil understøtte børnenes hukommelse, sprog og kognition yderligere, og samtidig inspirere børnene til dialog med forældre, andre børn og personalet.
• Der kan tilføres konstruktionslegetøj og bevægeligt legetøj i grupperne
Påbud:
Ingen.